“Jeg vil gerne komme med et forslag til generalforsamlingen:
At der skal stemmes om bestyrelsens beslutning om, at jeg er ekskluderet fra Værkstedshuset i Hannovergade (Flex værksted), er legitim, eller om den skal trækkes tilbage.
Bestyrelsen begrunder beslutningen med at min plads ikke “ligner en værksteds plads”, men opbevaring.
Jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved dette, og om det er bestyrelsens opgave at definere, hvordan en “værkstedsplads” ser ud, og hvordan den ikke gør?
Jeg mener det er en meget subjektiv holdning, som i ikke har ret til at ekskludere folk ud fra.
Alle arbejder på forskellige måder. Jeg har en masse materialer (til opbevaring, ja, på min plads), som jeg tager fra når jeg skal bruge, alt efter hvad jeg arbejder på. Jeg arbejder på fælles bordet, og lægger så materialerne tilbage på min plads (til opbevaring, indtil næste gang)
Jeg tænker ikke i skal bestemme om jeg må arbejde på den måde eller ej?
Desuden står der én flyttekasse. Og ved i hvad? flyttekasser er faktisk ret gode til opbevaring af fx. mos, hønsenet, papir osv., som jeg bruger den til i dette tilfælde, til når jeg laver papmaché.
Derudover har jeg lavet rigtig mange malerier / tegninger på flex værkstedet i gennem årene.
30+ af dem kan man pt. se nede på “Vores Kaffebar” på Holmbladsgade nr 50.
Jeg har også holdt flere andre udstillinger, med værker produceret på Flex.
Jeg har desuden bygget mange italienske racercykler fra 80’erne på værkstedet.
Og det kan godt være jeg ikke har været der særlig meget de sidste 1,5 år – men jeg har også to små børn, har selv været sygemeldt med stress og depression, kæmper med ADHD, og har en kone der kæmper med et længerevarende sygdomsforløb.
Så jeg mener faktisk det er virkelig tarveligt og lavt at smide mig ud, fordi i sidder og holder øje med hvor mange gange folk har bippet sig ind ad porten, og vurdere om det er acceptabelt? Mig bekendt er der ingen regler for hvor mange gange man skal være der om ugen / måneden / året.
I skriver at min plads “bliver brugt til opbevaring af flyttekasser og lignende”, samt at pladsen “ikke fungerer som en egentlig værkstedsplads, hvilket er i strid med formålet med vores forening samt de rammer, der er beskrevet i foreningens vedtægter og husorden”.
Jeg vil gerne bede jer om at henvise til hvilke paragraf(fer) i husordenen / vedtægter, som det er i refererer til? Jeg mener nemlig ikke i har hjemmel til at ekskludere mig på baggrund af dette.
Jeg har desuden rådført mig med en god ven som er jurist, og han kan heller ikke se at det på nogen måde er legitimt.
Jeg vil desuden gerne klage over at jeg bliver nægtet adgang til værkstedet, efter i har holdt bestyrelsesmøde, og besluttet at ekskludere mig. Jeg spørger om jeg kan få lov at hente nogle ting jeg skal bruge til et projekt jeg arbejder på, og det afviser i. Synes generelt jeg er blevet behandlet rigtig dårligt i hele denne sag.
Nis”
Bestyrelsen: Vi kontakter Nis angående hans plads i første omgang via kontaktpersonen som bringer andre bruges bekymring frem den 11 Juni. og bliver mødt med en uvilje til at tage henvendelsen seriøst.
efter bestyrelsesmødet i November kontakter formanden Nis og beder ham rydde op med henvisning til vores vedtægter (fælles skab, samarbejde) samt vores husorden for oprydning og adgang til vedligehold (radiator) – denne besked bliver modtaget og accepteret. med deadline Januar.
Januar mødet afholdes 20nde kl 19, og kl 17 havde Nis været der og flyttet rundt på nogle ting, ikke umiddelbart indtryk af oprydning, dette var eneste gang Nis havde brugt port adgangen siden sidste besked i November.
22 Januar ekskluders Nis, ved at fratage ham adgang til porten, med henvisning til han kan kontakte bestyrelsen for at få adgang til sine ting, i forhold til husordenen overgår tingene til forening 1 måned efter ekskluderingen. Der har ikke været modtaget nogen form for kontakt til bestyrelsen om at få adgang.
her er Nis’ plads på nuværende tidspunkt (der er en radiator inde midt i et sted.:


Tidlig kommunikation samt billeder:
Efter GF er denne side redigeret, grundet GDPR bekymring er efternavn fjernet samt billeder brugt som dokumentation til GF fjernet.

One Reply to “Behandling af klage over bestyrelsens ekskludering af medlem Nis”