GeneralForsamling 2026

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent og stemmeudvalg
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Regnskab
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Planer for det kommende års arbejde
  7. Fastsættelse af kontingent
  8. Godkendelse af budget
  9. Valg af formand i ulige år
  10. Valg af kasserer i lige år
  11. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. 2 på valg i lige år og 1 på valg i ulige år.
  12. Valg af revisorer og revisorsuppleant • Valg af personer til udvalg
  13. Eventuelt


Referat:

Vi starter 18:08

Ad 1, Klaus fra træ og metal

Ad 2, Ref Mikkel fra togklubben.

Ad 3, Daniel læser beretningen op. Se nedenfor. – Lene spørger om beretning og regnskab er sendt ud. Beretningen er ikke sendt ud men regnskabet er lagt tilgængeligt på hjemmesiden. 

Ad 4, Anders (Kaseer) fortæller at regnskabet har været udsendt sammen med indkaldelsen. Der er brugt 24.000 af formuen i år. Det er bestyrelsens ønske at holde kontingent som nu og så spise lidt af formuen så vi får bragt den ned til det ønskede niveau. Der arbejdes på at få fat i den korrekte kontakt i kommunen til refundering af de udlæg vi selv har lagt ud. Der har været 3 forskellige kasserere ind over de sidste 2 år så der har været nogen posteringer der er landet i de forkerte år. Men den forvirring er der nu kommet styr på. Sp: Keld fra togklubben spørger om der slukkes for varmen om sommeren. Svaret er Ja. Der er observeret mange øbne døre om sommeren. Aage spørger til stigning i udgifter til varme og el. Anders fortæller at ca ⅓ del er el resten er varme. Daniel fortæller at vores aconto er steget med ca 2000 om måneden i forhold til sidste år. Det bliver spændende at se den endelige opgørelse. 

Ad 5, 

Ad 5-1, Nis motiverer sin klage: Der har været klaget over oprydning/opbevaring men der mangler tilsyneladende hjemmel i paragrafferne. Der har været henvist til paragraf 2. stk. 2. Det er specifikt manglende samarbejde. Der diskuteres lidt frem og tilbage om den korrespondance der har været frem og tilbage. Nis indrømmer at der har været mange ting i perioder men mener at der ryddes pænt op bagefter. Og oplever at det er meget subjektivt hvad der defineres som rod. Daniel læser op hvad bestyrelsen har skrevet. Peter fra togklubben spørger til antallet af brugere i flex værkstedet. Der er 9 og alle har et bord. Rune henviser til paragraf 3 styk 5 som indeholder »groft tilsidesat husorden« Lene spørger til hvornår hvem har klaget og hvad forløbet har været. Det er nogen af de andre medlemmer i lokalet der har klaget. Der hav været noget skriv/klage på en intern Facebook gruppe. Der er angiveligt andre i lokalet der heller ikke benytter sin plads så meget. Annette fra Flex er glad for Nis på værkstedet og syntes det er gået lidt stærkt med eksklusion. Men der har været nogen mødet i værkstedet hvor der har været oplevelsen af at pladsen har været »død«. Der ønskes en god dialog. Daniel forklarer at bestyrelsen gerne ser at værkstederne er selvstyrende. Men når en klage er kommet videre til bestyrelsen tages det op og der forsøges handlet på det. Lene forklarer hvilket system de bruger på Atelier. Keld det er vigtigt at der generelt er rydeligt så eventuelt nye medlemmer får et godt indtryk af huset. Katja fra tekstil Vi har også haft en situation hvor en plads ikke blev brugt. Men husker ikke hvordan man kom til enighed om det. Marianne fra Atelier beskriver den procedure de bruger der. Værkstederne er efterspurgt men værkstederne er meget forskellige og de måder man aftaler kan være forskellige. Der opfordres til dialog. Peter togklubben syntes straffen er hård… Men det ligner sku »lort« så værkstedet må finde en fælles læsning og hvis det ikke lykkes på må det op til bestyrelsen. Poul beskriver hele forløbet som det har også er vedlagt som bilag til indkaldelsen. Desuden beskrives hvornår der har været aktivitet med oprydning. Anette Vi mangler at finde ud at et kompromis så vi kan beslutte hvad der skal ske fremadrettet. Der kommer lidt yderligere discussion frem og tilbage. Rune mener ikke at der er hjemmel i paragrafferne. Keld det vi stemmer om er om der er enighed om bestyrelsens beslutning. Så hvis man stemmer ja er eksklusionen i effekt hvis der stemmes nej er Nis igen medlem som før. Der laves skriftlig afstemning da det er en person sag. 14 nej, 4 ja, 7 blank Eksklusionen annulleres. Nis lovede generalforsamlingen at rydde op på sin plads så den lignede en arbejdsplads den kommende weekend 21-22. Februar.

Ad 5-2, Der læses om fra det stille forslag. Og motiveres af Anette fra Flex. Hvor der er nogen der meget gerne vil have en ovn. Og var glade efter sidste GF hvor det fremgik at der var muligheder for at investere i en ovn. Men der var åbenbart ikke 100% enighed i værkstedet og derfor kunne bestyrelsen ikke godkende det oprindelige forslag. Der er derfor at håb om at vi samlet kan finde flertal. Rebekka spørger til engangsprisen og eventuelt montering og forbrug af strøm. Nis spørger til den ovn der allerede er i træ og metal som er »privat« Lene spørger til hvor meget den gamle ovn kan bruges af de andre i værkstedet. Katja spørger til andre ovne i nabolaget man måske kan bruge. Marianne fortæller om de muligheder er der i Amager Kultur Punkt. Der snakkes lidt frem og tilbage og det nævnes at man føler sig lidt underkendt når andre har fået noget for fælles kassen. To nævner at der var aftalt i 2024 at de overskydende penge som hver værksted som var det beløb der kunne bruges af. Det var fordelt efter en nøgle. Der spørges også til brandkrav m.m. Anders er enig i forhold til fordelingsnøglen. Men det særlige ved flex er at det er mange forskellige interesser der er der og det derfor kan være vanskeligt at opnå enighed. Mikkel prøver at ridse op hvordan pengene blev fordelt i 2024. Steen fra togklubben foreslår en brugt ovn eller at den nuværende ovn overgår til fælleseje. Nis foreslår at medlemmer der er interesseret selv spæder resten til eller at man »skylder« til de senere år. Poul fortæller hvordan det er gået til at den nuværende ovn er kommet til. Og at der er afhold møder for at få mulighed for at bruge ovnen. Lene nævner at den gang den nuværende ovn oprindeligt var aftalt til at være til fælles brug hvis den skulle stå der. Keld nævner at man jo kan bede om at få flyttet ovnen hvis den ikke kunne bruges fælles. Poul forklarer at ovnen jo er privat ligesom så meget andet er på vores værksteder. Forslaget falder ved afstemning. 

Ad 6, Daniel fortæller at dette er hans sidste periode som formand. Års planen er den samme som i år. Men der er forslag om åbent hus hvis det ønskes.

Ad 7, Vi præcenterer det fremlagte budget så vi kan motivere kontingentet. Keld bemærker at den største udgift er varmen så den kan vi jo gerne spare på. Kontingent fastholdes

Ad 8, Budget godkendes, Budget er inkluderet nedenfor

Ad 9. udgår

Ad 10, Kasseren godkendes.

Ad 11, udgår

Ad 12, Tony gen-vælges som revisor

Ad 13, Der snakkes om toilettet der nogengange ikke vil skylle.
Marianne fortæller om at kommunen gerne ser at vi er »udadrettede« og synlige. Atelier har bla lavet kunst udstilling i Kvarterhuset.
Det foreslås at man laver »åbent værksted« så vi kan lære hinanden bedre at kende så vi bedre kan gavne hinanden i huset. Rune nævner at man har kigget på og være med i kulturnatten hvilket i første omgang ikke lykkedes. Men at det er en mulighed vi kan snakke mere om. Keld har tidligere været med til åbent hus arrangementer og det var godt men det er lidt tosset hvis der alligevel ikke er ledige pladser. Hvis vi skal deltage i kulturnatten så skal det være hele huset der er aktivt.
Aage spørger til symaskiner der er private. Men der er en stor industrimaskine til læder der er fælles. 

Vi lukker kl 19:50

Beretningen:

Året er gået godt, og bestyrelsen vil starte med at takke alle medlemmer for deres engagement. Samarbejdet med Københavns Kommune begyndte i starten af året med et besøg fra kommunens administration, hvor bygninger og installationer blev gennemgået. Efterfølgende fik vi hjælp fra en elektriker, som udskiftede belysningen i gården – dette arbejde er nu afsluttet og fungerer fint. Der er dog stadig udestående spørgsmål omkring vandrør og fjernvarme, da vi endnu ikke har fået den rette kontaktperson i kommunen. Dette punkt vil blive fulgt op på i 2026.

Vi har afholdt to fællesarbejdsdage, som både har ryddet op i vores faciliteter og styrket fællesskabet. Den første fandt sted den 4. maj, hvor gården blev ryddet, affald fjernet og udendørsarealer gjort brugbare igen. Den anden arbejdsdag blev afholdt den 21. september og forløb også uden problemer, med flere medlemmer, der deltog aktivt i vedligeholdelsen. Begge dage har bidraget til et pænere og mere funktionelt miljø for alle.

Alle renovationsbeholdere er blevet fjernet i starten af denne uge. Selvom processen var tidskrævende, fordi den rette kontaktperson i kommunen først blev fundet sent i forløbet, er arbejdet nu afsluttet.

Der har også været ændringer i kontaktpersonerne. I tekstilværkstedet er kontakten skiftet fra Alla til Nina; overgangen er glidende, og Nina har allerede taget initiativ til nye projekter. Anders har påtaget sig kassererrollen og sikrer nu en korrekt økonomistyring.

På det administrative område har bestyrelsen opdateret bankadgangen, så kun nuværende bestyrelsesmedlemmer har fuld kontrol over kontoen. Derudover er fejl i vores VIRK‑registrering blevet rettet, hvilket gør bestyrelsens arbejde mere overskueligt og lovmæssigt i orden. Regnskabet for 2025 vil blive fremlagt efter denne beretning.

I 2025 har vi afprøvet en ny bestyrelsesmodel, hvor repræsentanter fra de enkelte værksteder har siddet i bestyrelsen i stedet for den traditionelle sammensætning på fem medlemmer plus to suppleanter. Resultaterne har været meget positive: dialogen på tværs af værkstederne er blevet stærkere og mere direkte, og beslutningstagningen er hurtigere og mindre bureaukratisk. På baggrund af dette foreslår bestyrelsen at ændre vedtægterne til næste generalforsamling, så den nye model kan formaliseres.

Der har været en medlemsrelateret sag i Flex‑værkstedet, hvor et medlem ved navn Nis har modtaget klager omkring hvorledes hans plads var indrettet og rodet. Bestyrelsen har efter opfodringer som ikke blev overholdt,  besluttet at ekskludere ham. Nis har indgivet en formel klage, som vil blive behandlet som første punkt efter regnskabet. Bestyrelsen anbefaler at fastholde den nuværende medlemskontingent for 2026/27, da den dækker driftsomkostningerne uden at belaste medlemmerne unødigt.

Fremtidsplanerne for 2026‑2027 skal der udarbejdes vedtagelse af den nye vedtægt, så den værkstedsbaserede bestyrelsesmodel bliver formel, flere fællesarrangementer såsom workshops og åbent hus for at styrke fællesskabet.

Afslutningsvis kan bestyrelsen konstatere, at året 2025 har været præget af solidt samarbejde, forbedrede administrative processer og et vellykket pilotprojekt med en ny bestyrelsesmodel. Selvom der er resterende udfordringer – primært omkring vand‑ og fjernvarme samt den aktuelle medlemskonflikt – ser bestyrelsen optimistisk på fremtiden. Vi anbefaler at fastholde den nuværende medlemskontingent og bestyrelsessammensætning for 2026/27.

NB: siden dette er skrevet har KK lukket alle kørende sager i KEJD; jeg har intentionen om at genåbne dem alle da vi ikke har fået nogen grund for hvorfor disse blev lukket.

NNB: under punktet vi vil ændre på bestyrelses vedtægterne således at de er værksteds baseret, dette blev faktiskt stemt igennem forrige år, men blev desværre ikke opdateret på hjemmesiden, der vil derfor ikke ændres på dette, men det beklager vi at ikke er reflekteret i indkaldelsen.

Budget 2026




Antal medlemmer58
Kontigent1.000,00 kr.
Indtægter
58.000,00 kr.



Udgifter

Bank gebyrer2.000,00 kr.
Software3.500,00 kr.
Internet hosting1.000,00 kr.
Mødeudgifter3.000,00 kr.
Rengøring & dekorationer500,00 kr.
El9.500,00 kr.
Varmer44.000,00 kr.
Reparationer og vedligehold25.000,00 kr.
Diverse1.000,00 kr.


89.500,00 kr.






Formue

Bank primo131.069,35 kr.
Årets underskud
-31.500,00 kr.
Bank Ultimo99.569,35 kr.